Åbner i en ny fane
Volumen og kontur
Gratis konsultation

Læbeforstørrelse

Vores læber er et feminint visitkort udadtil. Fyldige læber ses ofte som et kvindeligt træk, der giver ansigtet et sensuelt udtryk. Ikke-permanent filler i læberne er blevet populært gennem årene, da der nu er mulighed for at designe netop den fine læbe, man måtte ønske.
Behandlingstid
30 min.
Nedetid
Ingen
Resultat
Med det samme
Holdbarhed
6 - 9 Måneder

Hvorfor ikke-permanent filler

Der kan være mange årsager til, at man måtte ønske filler i sine læber. Hos Privatklinik NOMO anvender vi kun godkendte produkter som er CE-godkendt. Disse produkter er valgt ud fra deres evne til at give en følelse af naturlige læber, grundet fillerens smidighed og bløde struktur. Det er sygeplejerskens valg, hvilket produkt der udvælges ud fra en analyse af læbens væv. Da en filler behandling i læberne ofte er et mere sart område at behandle på, tilbydes man hos Privatklinik NOMO bedøvelse med lidocain. Cremen påsmøres læberne 30 min før behandlingsstart.

Din guide til læbeforstørrelse

Hos Privatklinik NOMO opdeler vi en læbeforstørrende behandling i 4 kategorier, der gør det nemmere for dig som patient at tolke hvilken form for læbe behandling du måtte ønske:

Volumenforøgelse
Vi har ofte patienter, der længe har gået med et ønske om store læber. Man kan fra naturens side have små læber uden megen fylde. Her kan filler ilægges læbekroppen for et naturligt, voluminøst resultat. Små læber kan ofte have en tendens til at forsvinde ved smil. Her oplever mange, at særligt overlæben kravler op og gemmer sig ved tandkødsranden. Endvidere kan flere have "gemt volumen," således at overlæbens størrelse bedst ses, når patienten vipper hovedet tilbage. Disse former for vigende læbevolume kan ofte have en positiv effekt ved en kombineret botox/filler behandling. Botox kan gives i læbekanten, så overlæben får et løft og filler kan supplere til yderligere volumen. Ses en læbestruktur meget lille, kan der i nogle tilfælde kun opbygges med 0,5 ml. Som gennemsnit vil normale læber opbygges med et max på 1 ml. pr. behandlingsgang.
Tilretning af asymmetri
Ingen patienter ses 100 % symmetriske fra naturens side. Vi har alle forskelle i ansigtet, hvis dette analyseres delt, og begge sider holdes op mod hinanden. Volumen, muskeltræk samt knoglestruktur ses ved flere en smule asymmetrisk. Læberne kan ofte mangle volumen i en side, kontra den anden, hvilket giver skæve læber. Hos Privatklinik NOMO er vi specialister i tilretning af skævheder, og dette kan gøres ved brug af Juvéderm filler. I nogle tilfælde skal læbeskævheden fjernes af flere omgange, til området ses optimalt "udvidet," og filleren ikke presses væk ved en eventuelt stram læbeside. Stort set alle former for skævheder kan forskønnes kosmetisk. I nogle tilfælde anvender vi botox sammen med filleren. Det kan være hvis skævheden er forårsaget af muskeltræk ved en eventuel skæv ensidig mundvig, eller f.eks. en overaktiv ensidig overlæbe, der løfter skævt.
Balancering af over- samt underlæbe
Der er i tidens løb forsket i skønhedsidealer og proportioner og lavet decideret matematiske ligninger for "skønheds balancering." En overlæbe synes analysemæssigt smuk, såfremt proportionerne er fordelt således, at underlæben udgør 2/3 dele og overlæbe 1/3. Ved nogle patienter kan læbens naturlige volumen afvige meget, hvilket giver en ubalanceret læbe. En overlæbe kan være meget stram og lille, mens underlæben ses fyldig og dominerende. Læbernes forskelligheder kan udlignes med filler. Der kan altid designes sådan, at proportionerne passer. 
Rygelinjer og rynkede læber
Som årene går, vil konstante muskelsammentrækninger resultere i linjer i huden. Rygelinjer forekommer ovenover læben, da huden her udsættes for gentagne foldninger ved tale og anden form for mundbevægelser. Ofte går linjerne ned i læben og patienter nævner ofte, hvor svært det kan være at lægge læbestiften pænt. Ved anvendelse af Juvéderms bløde fillerprodukt kan rygelinjer nemt mættes og udviskes. Dette produkt giver ikke fylde ovenover overlæben, men mætter blot vævet meget overfladisk til løft af rynkerne. Der kan ligeledes ilægges filler i læbekanten for definition og fjernelse af rynkerne der går ned i læbens kant.

Fra 1.600 kr.

Læbeforstørrelse
Vælg område Vælg et eller flere områder. Den samlede mængde fordeles mellem dem.
Vælg mængde Jo mere du vælger, jo lavere bliver prisen pr. ml.
Vælg klinik
0 kr.
Alle behandlinger starter med en gratis konsultation, hvor vi vurderer, om behandlingen er den rigtige for dig.Alle behandlinger starter med en gratis og lovpligtig konsultation mindst 48 timer før behandlingen, hvor vi vurderer, om behandlingen er den rigtige for dig.
Book gratis konsultation

Hvad siger vores kunder?

Vi er stolte af vores anmeldelser.
Se alle anmeldelser

Hvorfor bliver vores læber mindre med alderen?

Naturlig ældningsproces

Som vi bliver ældre, gennemgår vores ansigt og hud naturlige ændringer. En af disse ændringer, der påvirker læberne, er tabet af volumen.

Reduktion af kollagen og elastin:
Med alderen producerer vores krop mindre kollagen og elastin, som er proteiner, der hjælper med at opretholde hudens fasthed og elasticitet. Dette resulterer i, at læberne mister deres fyldighed og fasthed over tid.

Tab af fedtvæv:
Der sker også en naturlig nedbrydning af fedtvævet under huden, herunder i læberne. Dette fører til, at læberne kan synes mindre fyldige, og konturerne kan blive mindre markerede.

Miljømæssige påvirkninger og livsstilsfaktorer

Udover de naturlige ældningsprocesser kan eksterne faktorer også påvirke læbernes volumen:

Solens skadelige virkninger:
Langvarig eksponering for solens UV-stråler kan accelerere nedbrydningen af kollagen og elastin i læberne, hvilket bidrager til tabet af volumen og udseendet af fine linjer.

Rygning:
Rygning er en faktor, der kan påvirke læbernes udseende negativt. Tobaksrøg indeholder kemikalier, der kan påvirke kollagenproduktionen og forringe hudens kvalitet, hvilket kan resultere i mindre fyldige læber.
Sammenfattende er tabet af volumen i læberne en kombination af naturlige aldringsprocesser og påvirkninger fra miljøet og livsstilen. Dette fænomen kan give et indtryk af mindre fyldige og mere linjeprægede læber over tid.

FAQ · Læbeforstørrelse

Kort fortalt

Kontakt os

Hvad er ikke-permanent filler

Ikke-permanente fillers består af en gel af samme type hyaluronsyre, som forekommer naturligt i kroppens bindevæv. De forskellige ikke-permanente fillers adskiller sig …

Læs hele svaretVis mindre

Ikke-permanente fillers består af en gel af samme type hyaluronsyre, som forekommer naturligt i kroppens bindevæv. De forskellige ikke-permanente fillers adskiller sig ved gelens viskositet og hvorvidt, der er andet end hyaluronsyre blandet i. De tykkeste fillers anvendes til fyldning af kinder.
De næst-tykkeste fillers bruges til dybere furer f.eks. furen fra næse til mundvigen. Endelig findes der helt fine fillers specielt til læberne.

Hvordan virker ikke-permanent filler

Med alderen reduceres mængden af hyaluronsyre i huden, og derfor bliver huden slappere. Når ikke- permanente fillers sprøjtes ind i folder og …

Læs hele svaretVis mindre

Med alderen reduceres mængden af hyaluronsyre i huden, og derfor bliver huden slappere. Når ikke- permanente fillers sprøjtes ind i folder og furer udfyldes og afglattes disse, fordi gelen giver ny volumen og spændstighed i huden. Gelen integreres med det omgivende væv, og da der er en løbende omsætning af hyaluronsyre i huden, vil effekten aftage efterhånden.

Hvordan udføres en filler-behandling

Behandlingen fortages enten af vores sygeplejerske eller hudlæge, som med en meget fin nål injicerer små mængder af ikke-permanente fillers på det …

Læs hele svaretVis mindre

Behandlingen fortages enten af vores sygeplejerske eller hudlæge, som med en meget fin nål injicerer små mængder af ikke-permanente fillers på det pågældende område.

Effekt af behandlingen

Effekten giver hel eller delvis udglatning af furer og folder i huden. Ved behandling i læber forstørres disse ved udfyldning med filler. …

Læs hele svaretVis mindre

Effekten giver hel eller delvis udglatning af furer og folder i huden. Ved behandling i læber forstørres disse ved udfyldning med filler. Endvidere kan gelen anvendes til at forme læberne efter patientens ønske. Effektens holdbarhed varierer efter den enkelte patients hudstruktur og blodcirkulation.
Effekten vil normalt aftage langsomt efter 4-6 måneder i læber og efter 6 måneder i øvrige områder. To uger efter behandlingen har filleren tilpasset sig i vævet, og først da er det muligt eventuelt at behandle yderligere med filler på samme sted, hvis der er behov for dette.
Kombination med filler og Botulinum Toksin giver ofte et optimalt resultat i forhold til reducering af rynker.

Efter behandlingen

Umiddelbart efter behandlingen vil huden reagere på filleren og fremstå moderat hævet, rød og øm. Denne reaktion forsvinder i løbet af et …

Læs hele svaretVis mindre

Umiddelbart efter behandlingen vil huden reagere på filleren og fremstå moderat hævet, rød og øm. Denne reaktion forsvinder i løbet af et par dage. Der bør ikke anvendes nogen form for make-up de første 4 timer efter behandlingen.

Bivirkninger

Da hyaluronsyre binder væske, vil behandlingen medføre en væsentlig hævelse i dagene efter. Der kan forekomme blå mærker, ømhed og rødmen efter …

Læs hele svaretVis mindre

Da hyaluronsyre binder væske, vil behandlingen medføre en væsentlig hævelse i dagene efter. Der kan forekomme blå mærker, ømhed og rødmen efter injektionerne, som vil forsvinde efter en uge.
Sjældent ses hudinfektion ved indstiksstederne. Forkølelsessår (herpes) kan reaktiveres af behandlingen og enkelte kan få et bumselignende udslæt i det behandlede område. Til tider kan der føles lidt ujævnheder i det behandlede område eller området kan fremtræde overkorrigeret. Dette svinder gradvist i takt med, at filleren forsvinder.
Meget sjældent kan der dannes langvarig rødme og bindevævsknuder i huden (granulomer), som kan kræve behandling med antibiotika. Endvidere kan der meget sjældent opstå komplikationer til behandlingen i form af hel eller delvis tillukning af blodforsyningen til et hudområde i forbindelse med at der injiceres ikke-permanent filler. Der er på verdensplan beskrevet enkelte tilfælde af pludselig opstået blindhed efter behandling med filler. I nogle tilfælde, f.eks. ved ovennævnte bivirkninger og komplikationer, kan det være nødvendigt at bruge hyaluronidase til at fjerne filleren.

Ved alvorlige akutte bivirkninger kontaktes altid 112.
Tag kontakt til Privatklinik NOMOs nødtelefon: 31 50 46 06 ved mistanke om øvrige
bivirkninger.

Forholdsregler

Behandlingen gives ikke til gravide, ammende eller til patienter med kendt allergi over for hyaluronsyre. Har du en aktiv hudinfektion, udslæt eller …

Læs hele svaretVis mindre

Behandlingen gives ikke til gravide, ammende eller til patienter med kendt allergi over for hyaluronsyre. Har du en aktiv hudinfektion, udslæt eller forkølelsessår i området, udskydes behandlingen. 7 dage forinden injektion skal du holde dig fra blodfortyndende såsom alkohol, fiskeolie samt smertestillende piller.

Information og samtykke

Efter at have læst denne information skal du som patient have mundtlig information om behandlingen og have mulighed for at stille spørgsmål. …

Læs hele svaretVis mindre

Efter at have læst denne information skal du som patient have mundtlig information om behandlingen og have mulighed for at stille spørgsmål.
Efter forundersøgelse skal du som patient have 48 timers betænkningstid, før der gives samtykke til selve behandlingen og denne kan foretages. Du har mulighed for at medbringe en bisidder til både forundersøgelse og behandling.

Vil du vide mere? Se Vidensbanken

Gå til Vidensbanken

Bliv VIP hos NOMO

Eksklusive fordele
som VIP-medlem

  • 01Adgang til dine VIP-priser
  • 02Få tilbud før alle andre
  • 03Optjen bonuspoint og meget mere
Tilmeld dig her
Kvinde i sofa smiler og holder NOMO VIP-kort